Da jeg kom hjem fra arbejde ved 19.30 tiden mandag aften, trængte jeg bare SÅ meget til at komme en tur gennem skoven. For første gang i rigtig lang tid, tog jeg mit kamera med.
Der var en rigtig fin solnedgang, med flotte skyer i mange farver da jeg begav mig ud ad vejen. Det er helt særligt at gå gennem skoven når mørket sænker sig. Lydene, lyset og duftene ændre sig – eller måske er det mine sanser som bliver skærpede! At stå der midt i skoven og lytte i det tiltagende mørke, dyrenes lyde, lyden af fødder som går, duften af våd skovbund, baldrian og kaprifolie – fantastisk. Når jeg sidder inde i min stue med lyset tændt, kan skoven virke mørk og lidt skræmmende, men når jeg går derud – bliver mørket og stilheden som en kåbe der varmt omslutter mig – min frygt forsvinder som dug for solen og jeg føler mig fuldstændig hjemme og tryg. Dejlig tur :O)
Den 24. august stod jeg tidligt op, naturen og mit kamera trak atter i mig. Denne morgen blev det til både skov, hede og søen. Lyngen blomster nu og i de tidlige morgentimer inden solen får magt, glimet tusindvis af spindelvæv om kap i lyng og anden vegetation. Selv om nogle træer er gået i efterårs mode og er begyndt at få brune blade, er der stadig andre vækster som sætter blomster og bær. Insekterne summer rundt i den tiltagne sol og firbenet ligger på et lunt muldvarpeskud og lader solen varme kroppen op.
Tænk at bo i dette lille trygge land, med denne helt fantastiske natur lige uden for døren – Lykkelige jeg :O)
2 comments
Super billeder
Hilsen din gamle post
Tak Kathe – og tak for utallige leveringer af posten gennem tiden og dit altid gode humør/ Kh Dott