AT BESKRIVE HVEM JEG ER
er nærmest en umulighed for mig, for det er jeg hele tiden i gang med at undersøge
Men jeg kan fortælle lidt om min historie og om hvorfor jeg har lavet denne Blog/Hjemmeside som omhandler mine billeder og mine ord.
MAGISKE ØJEBLIKKE
Fotografering er en af mine passioner, måske fordi jeg “ser” verden i billeder. Ofte møder jeg helt særlige billeder på min vej, et motiv hvor jeg tænker WOW, det der er noget særligt. Det kan være lyset som falder helt specielt, det kan være en stemning, et udtryk, en interaktion, det der som bare er der lige nu, og som om et øjeblik er forsvundet og aldrig mere dukker op på lige netop den måde igen. Nogle gange når jeg at “fange” og dokumentere dette helt særlige og magiske øjeblik med mit kamera, andre gange ser jeg det og lagre det i hjertet og erindringen.
Mange af disse magiske øjeblikke ønsker jeg at dele med dig og andre som kommer forbi her på siden.
Du er velkommen til at have mine ord i erindring når du kigger på mine billeder – De er nemlig ikke bare billeder, men en dokumentation af hvordan verden ser ud via mit hjerte og mine øjne – jeg føler mig både ydmyg og taknemmelig over at opdage og opleve denne unikke verden helt på min måde
TANKER & ORD
I mange år, har jeg været optaget af den måde vi som mennesker lever vores liv. Hvad tror vi på, hvad driver os, Hvad stopper os, hvorfor gør vi som vi gør! Hvor kommer tankerne fra – hvor forsvinder de hen. Hvor har jeg min opmærksomhed, den opmærksomhed som så ofte er i fortid eller fremtid, men sjældent i Nuet, det Nu som i virkeligheden er det eneste sted vi kan være. Nogle af de tanker jeg gør mig om livet kan du finde under Tanker & Ord.
Det er ikke nyt for mig at nedskrive og dele mine tanker. Fra 2001 til 2007, skrev jeg næsten dagligt dagbog på nettet, hvilket på daværende tidspunkt var “noget mærkeligt noget” – det er sjovt at tænke på i dag, for nu har masser af mennesker en blog hvor de skriver om alt muligt.
I 2002 var det så mærkeligt, at medierne interesserede sig for det, således et par dame blade, en avis, DR 19 Direkte og TV2 Østjylland. Mine læsere indstillede mig sågar til “Årets Østjyde” på TV2 Østjylland, som jeg dog ikke vandt ;O)
Dengang var der dagligt 500 som klikkede sig ind på Dotts.dk for at læse mine tanker og ord.
Nu har jeg igen lidt på hjerte som jeg gerne vil dele, denne gang er jeg dog ret overbevist om at hverken mine skriverier eller jeg skiller mig ud fra mængden
NETTET I GAMLE DAGE
Ofte tænker jeg på hvor meget der er sket med nettet siden jeg begyndte at skrive dagbog i 2001 – Teknologien var en helt anden dengang, det var forholdsvis få som overhovedet havde adgang til nettet eller til en computer! Vi var endnu ikke blevet præsenteret for Sociale medier, Blogs og alt det vi i dag har som en del af vores hverdag. Hold nu op det var en anden tid dengang.
Hvis du har lyst til at se hvordan en Blog/hjemmeside så ud dengang, så kan du klikke på dette link og vælge først et år og derefter en dato Se gamle udgaver af Dotts.dk
KONTAKT
Dott Ovesen
Kridthøjvænge 70
8270 Højbjerg
Mobil +45 20 28 01 10
E-mail: dott@dotts.dk