Gl. Rye den 18. november 2015.
Normalt bruger jeg ikke min fotoblog her på dotts.dk til et indlæg som dette, men i dag gør jeg en undtagelse.
Som så mange andre, følger jeg lige nu med i nyhedsstrømmen om terrorisme, had, vold, skyderier, drab, snyd, korruption, forurening og meget mere af samme slags.
Det får mig til at tænke på hvad JEG kan gøre, for det kan så let komme til at virke så håbløst, det hele.
Jeg VED, at jeg kan gøre noget.
En af mine gode venner som også er fotograf, snakker ind imellem om, at mange af os fotografer, idylliserer verden via vores billeder, og jeg er ingen undtagelse.
Smukke billeder er langt at foretrække for mig, derfor fotograferer jeg smukke ting. Det er ikke mig som laver fotodokumentation af drab og krig, syge mennesker, forurening og andre hæslige ting – næ nej, jeg fotograferer “Det pæne” – for jeg er jo pæn- Eller er jeg?
Måske er jeg bare som de fleste andre, jeg vil gerne have anderkendelse, vær god, pæn, dygtig, sige de rigtige ting osv. og lade “banditterne” om at være de grimme.
MEN jeg er også grim, dum, grådig, laver fejl, slår ikke til, taler dårligt om andre, bliver vred og hele repertoiret af den slags ikke så klædelige følelser!
Så der ER noget jeg kan gøre!
Det som kendetegner en “bandit” er vel vedkommendes tanker, ord og handlinger – ik?
På en måde er det vel en befrielse for os, at nogle mennesker lever alle disse skyggesider ud for os, for så kan vi sidde der ved kaffebordet og forarget erklærer at: Sådan er jeg IKKE!
Næ nej, jeg kunne ALDRIG finde på at tænke, sige eller gøre sådan!
Og måske tænker eller siger vi, at dem som gør sådan noget skulle klynges op, have skåret hovedet af eller måske noget endnu værre.
SE her synes jeg det bliver interessant, for her kommer vores indre “bandit” jo i virkeligheden på banen. Det synes jeg bliver tydeligt i den måde meget kommunikation i disse tider foregår på. Mennesker sviner hinanden til, hænger hinanden ud, skriver hadefulde ting osv. – godt nok er det “kun” tanker og ord og heldigvis sjældent handling, men det siger virkeligt noget om hvordan vores retorik har ændret sig.
Vi har så travlt med at få stoppet alle de “Idioter” derude, men den eneste idiot vi i virkeligheden “måske” kan stoppe, er den indre idiot.
Jeg tror, at den verden vi ser derude, er en afspejling af os selv, vores tanker og ord, hver især.
Altså at verden er en afspejling af den tankeenergi vi hver især har. For hvis vi virkelig “tør” kigge efter i os selv, så bliver vi måske lidt forskrækkede hver især.
JA der er smukke ting og JA der er hæslige ting.
Det jeg KAN gøre, er at være villig til at se hvor jeg tænker hadefulde tanker, “skyder med skarpt”, “smider bomber”, for det gør jeg dagligt i mine tanker, at det så ikke udmønter sig i drab, ja det er jo så en gevinst. Men dybest set, er al det hæslige vi ser, vel summen af tanker og ord, ført ud i handling.
Det år hvor Anders Breivik skød og dræbte mange mennesker i Norge, var jeg på et kursus.
Vi blev bedt om at undersøge hvor i vores indre/tanker vi plaffer mennesker ned, hvor vi smider håndgranater og bomber og det blev noget af et chok for mig at opdage, at hver en negativ tanke sendt mod et andet menneske, faktisk svarer til at “skyde med skarpt” mod vedkommende. Jeg opdagede også hvor “giftigt” det er i mit eget system.
En øvelse, som umiddelbart virker let, kan være at man bare en time, ikke tænker en negativ tanke om andre mennesker eller om sig selv – det være sig i trafikken, på jobbet, når man lytter til politikere osv. – det er en måde at iagttage hvor mange gange man går i “krig” i sine tanker – opdager hvor ofte den indre “terrorist” er på banen.
MÅSKE og kun måske, kan vi med venlighed over for os selv, erkende dette og gøre noget ved det.
I flere år havde jeg et citat hængende på mit køleskab:
“Kommer jeg med fred – eller er jeg på vej i krig”
– og se det er jo et godt spørgsmål.
Jeg forsøger at opdage når jeg går i krig, når jeg i løbet af 5 sekunder har oprustet en hel hær og blæst til angreb, men det lykkes ikke altid og jeg må erkende at jeg igen fik gjort skade, oftes med mine ord. MEN jeg prøver.
For mange år siden sagde en underviser til mig: Dott, hvis du vil lave verden om, så må du starte med dig selv!
Det var sådan cirka det mest åndssvage jeg nogensinde havde hørt på det tidspunkt!
Lidt klogere er jeg dog blevet med tiden – nu ved jeg godt, at det som udspiller sig på den ydre arena, som oftest også udspiller sig på den indre og omvendt.
Så JA det er der, det hele, men det som holdes nede og ikke bliver set, vil på et tidspunkt komme ud som skarpe skud, enten mod os selv, eller mod andre. Min opfordring med dette skriv er: Vær villig til at se hvad der sker i dig selv, inden du dømmer andre. Se det i dig selv med et venligt blik og vid at det er fælles menneskeligt. Mærk på hvor det kommer fra i dig, er det affødt af angst for noget, vrede over noget eller hvad? DET er det interessante – det er det du og jeg kan gøre. At have en villighed til at nedruste vores egen indre krig hver især og det er lettere sagt end gjort, men jeg tror det er det eneste som kan bringe fred i verden.
Der ER megen skønhed, venlighed, omsorg, gode tiltag, folk som gør noget godt – hele den positive side som vi så godt kan lide – MEN der er altså også den negative side og den må vi hver især tage på os og erkende, sådan som jeg ser det.
Så hvor rammer mine ord når jeg “skyder” dem fra mig og hvor lander mit Affald”? Måske er tanker og ord som affald der bliver ført med vinde og havstrømmene – det kan godt være jeg er kommet af med det, men det lander hos andre.
Mine billeder bliver ved med at illustrere det som er smukt, men de er taget og vises med hele denne bagved liggende viden.
Undtagelsesvis bringer jeg her under, nogle billeder som er modsvaret på skønheden.
Billederne er fra Brasilien 2011 hhv. Rocinha i Rio de Janeiro som er Brasiliens største favela med omkring 170.000 indbyggere – det var rystende at se, at mennesker faktisk bor sådan der!
Og billeder fra Øen Ilha Grande i Brasilien som er en af de bedst bevarede rester af Brasiliens atlantiske regnskov og et af de rigeste økosystemer i verden. Der var SMUKT, men også forurening af strandende, hvor de lokale rydder op når havstrømmen har ført tonsvis af affald med sig fra Sao Paulo og Rio!
Dott