I december 2014, købte jeg for første gang lamper så jeg kan begynde at arbejde med modeller indendørs!
Det er noget af et spring for mig, da jeg ind til nu, kun har arbejdet med det naturlige lys.
Men NU skulle det være. En ting er at købe lyset og få det til at virke, noget andet er at have nogen at øve sig på!
Heldigvis har nogle af de skønne kvinder jeg kender stillet sig til rådighed for både mig, kamera og lys.
Tak for kaffe, det er altså ikke bare lige sådan….. Jeg søgte på nettet efter gode råd – og dem er der rigtig mange af mht. fotografering i Fotostudie – den ene mener det ene, den andet noget tredje osv.
Der var dog et råd som gik igen alle steder – GÅ I GANG….. Så det råd fulgte jeg og indbød til fotografering og så “skød” jeg løs på alle disse kvinder :O)
Det går mere og mere op for mig, at jeg jo skal finde min stil (her har jeg været før, både ind i det fotografiske og så mange andre steder i livet), men det er ved at gå sådan rigtigt op for mig nu og det er faktisk ret fedt, så jeg leger ;O)
Tak til jer piger, dels fordi i gad at hjælpe mig og sidde model og dels fordi i har givet tilladelse til at jeg må vise mine aller første studie optagelser her på Bloggen.