Kære Du som læser dette…
2016 er så småt ved at rinde ud og for mig er der i disse dage en stille refleksion over året, hvad der kom og hvad der forsvandt.
2016 har som alle andre år, været et år hvor der var mange dejlige oplevelser, stille stunder, dybe samtaler, fantastiske ophold i naturen, skønne møder og udvekslinger, opdagelser både indre og ydre, erfaringer og indsigter som jeg tager med mig, svære ting, noget som drillede og gjorde ondt.
I år har der også været sygdom og dødsfald i familien og hos venner, som minder mig om hvor stærkt og hvor skrøbeligt livet er!
Om få dage tager vi hul på 2017 – må du få lykke og glæde i dit liv og må dette sprede sig som ringe i vandet og berøre alle i din nærhed.
Rigtig godt Nytår