Bare fødder i dugvådt græs, mærke køligheden i skyggen og varmen der hvor solen stråler kaster sine lune stråler. I skovkanten er naturen gavmild med brombær og æbler. Jeg plukker et par brombær og et æble, står der og lader blikket vandre over marker, skov og søen, bare stå der og være, lytte – efter stilheden, både inden i og udenfor.
Her til morgen fik jeg en besked fra Facebook da jeg åbnede min nyhedsside, der stod
“Dott vi interessere os for dig, bliv inden døre i dag, det bliver regn der hvor du er!”
Der er tydeligvis (og heldigvis) noget som folkene bag FB (trods alt) ikke ved om mig ? og om naturen!
Jeg trodsede “advarslen” og gik ud, på bare fødder og i let påklædning, lige nøjagtig for at mærke naturen i al dens skønhed, stilhed, kraft og voldsomhed.
KOMMER JEG MED FRED, ELLER ER JEG PÅ VEJ I KRIG?
Stadig et spørgsmål som jeg ofte stiller mig selv – ved at se rigtig godt efter, være virkelig sand overfor dette dybe spørgsmål, lærer jeg hvor meget krig der er i sindet. Hvor ofte mine tanker retter sig som maskingeværer, håndgranater eller tankangreb mod situationer og mennesker.
Vi anvender cookies til statistik, som bruges til forbedring af hjemmesiden. OK