Forfatter Susanne Møberg har i mange år udgivet bøger. De sidste mange år, har hun skrevet bøger om og til særligt sensitive mennesker og nu har hun atter skrevet en bog til den målgruppe, bogen hedder “Sensitive kvinder i plusalderen 45+“, den udkommer 1. december 2016, men den kan allerede nu bestilles på Susannes Hjemmeside.
Jeg har haft fornøjelsen af at fotografere Susanne flere gange. Vi har lavet portrætbilleder af hende i 2011 og 2014 som hun har brugt i sine bøger, på hendes hjemmeside og som pressefotos.
Susanne kontaktede mig i september 2016 for at høre om jeg ville tage billeder af hende igen, denne gang et portræt til forsiden af hendes bog “Sensitive kvinder i plusalderen 45+“ og nye pressebilleder bla. til hendes hjemmeside.