DET ER DEN 14. NOVEMBER I DAG
sådan en kold, våd og grå dag, med et strejf af sne som ligger rundt omkring og tager livtag med varmegrader og regn.
I weekenden var jeg på vagt og det skal jeg igen i aften, så jeg måtte ud en tur. Sådan en dag som i dag, er det nemt at blive inde, tænde stearinlys, drikke kaffe og bare hænge ud og dimse, men jeg havde lovet mig selv at jeg skulle ud og sådan blev det. Jeg startede ud i frostvejr ved 9 tiden, havde besluttet mig for skovene omkring himmelbjerget som jo ligger i gå afstand fra mit hjem.
DET VAR SÅDAN LIDT GRÅT I GRÅT
eller også var det mig som havde “de grå briller” på da jeg startede ud. Jeg havde taget mit kamera med, for jeg tænkte at der måske kom en solstråle som kunne lyse det hele lidt op – Men NEJ!
De første kilometer og de første billeder var lidt triste, men som det ofte går for mig når først jeg kommer ud i naturen, ja så skifter både humør og syn efterhånden som jeg går mig varm (og det kan man altså godt her i skovene i Skovkants Danmark!)
DE GRÅ BRILLER FIK FARVER
Som jeg kom gennem skoven, blev det godt nok mere vådt, men jeg blev mere opmærksom på alle naturens små herligheder. Der er SÅ mange “Ansigter”, så meget farve og så meget liv i skoven – sjovt nok, bliver der mere og mere at fotografere i takt med at mine sanser vågner. Et stort dyr som viser sig at være en stub! En hest som viser sig på et træ! Svampe på træer og i skovbunden! Malede koder på fældet træ, flydende blade på overfladen i Julsø osv. osv.
Det var som om de lidt triste motiver jeg så, blev til en spørgen om hvad der mon nu viste sig for mig og alt ændrede sig og blev en spændende opdagelsesrejse gennem skoven.
Efter 2 1/2 time i rask trav op og ned af diverse bakker, efter at have iagttaget skoven og snuset naturen ind, kom jeg hjem med en del gode billeder og med røde kinder og glæde i hjertet ;O)
Du er velkommen til at se billederne fra min tur her under – Rigtig god dag til dig…
Ønsker du at modtage besked når der kommer nye blogindlæg har på Dotts.dk, så tilmeld dig RSS eller tilmeld i bunden af dette indlæg via: GIV BESKED OM NYE INDLÆG VIA E-MAIL.