Det ser ud som om efteråret sætter meget tidligt ind i år.
Den sidste uge har jeg taget billeder i Århus, på Mols og ved Salten Langsø nær Gl. Rye.
Planter og landskaber begynder at iklæde sig deres efterårs dragt, skovbunden bugner af svampe, lyngen blomstre og der er disse fantastiske morgener, hvor tågen hænger lavt.
Farverne og lyset bliver mættet og smukt. Det er september, himmelen bliver så blå, luften så klar og dagen tager nu mærkbart af.
Vi går mod vinter.