Gitte kontaktede mig for et par uger siden fordi hun gerne ville portrætteres. Hun havde længe tænkt på, at NU skulle det være! Gitte havde brug for billeder til sin firmaprofil. Vi snakkede lidt om hvad det vil sige at få taget professionelle billeder. Det spørge jeg altid kunden om, for det som er professionelt for et mennesker, er ikke nødvendigvis professionelt for det næste mennesker.
Gitte sagde: Jeg har tænkt over hvad der er professionelt for mig og jeg er kommet frem til, at det at du tager billeder med dit øje og dit gode kamera er professionelt for mig. Godt så!
Gitte og jeg mødtes fredag den 12. juni kl. 8.30 og så satte vi kurs mod Moesgaard strand, nærmere bestemt skovkanten inden det åbne areal ved stranden.Det er sådan et magisk sted, fyldt med sjove og spændende baggrunde. Udfordringen lige nu, er at der er et meget grønt skær i skoven, så der skal files lidt på billederne i efterbehandlingen, men det er okay. Der er et stort vandhul/sø der i skoven som jeg igen og igen vender tilbage til, fordi den er magisk på alle tider af døgnet. Som baggrund er den uovertruffen ;O)
Vi brugte også det åbne stykke hvor der er lys og luft og Gitte kunne placere sig godt op ad et stort gammelt træ. Inden vi tog hjem, var vi et smut omkring Skovmøllen som også er et af mine favorit steder når jeg laver portrætfotografering. På en solskinsdag som i fredags, agere de hvide vægge på husene “lamper” (solen skinner på de hvide vægge som kaster deres lys på modellen) det gør at der kan arbejdes i modlys uden brug af lamper – SMART ;O)
Det var et par skønne timer og jeg ved Gitte er godt tilfreds med resultatet.
Tak fordi jeg må bruge lidt af billederne her Gitte og tak for hyggelige timer ;o)