Ansvarlighed …

Dette billede og citat så jeg på Facebook i dag, med en kommentar som handlede om den tid vi går ind i nu. Vedkommende skrev om, at vi ikke længere kan lægge vores liv i hænderne og ud til ”samfundet” politikerne, Sundhedsstyrelsen, eller hvem vi afgiver vores autoritet til!
Den tid som kommer vil vise os, at vi ikke mere kan sige: “Jeg gjorde jo bare hvad der blev sagt,” eller hvad skulle jeg gøre” – tanker som ”Der er jo ikke andre end mig der ved det” går ikke længere, for ansvarligheden komme til at vise, at JEG ved det og det betyder faktisk etisk mere, end om andre ved det.
Den kommende tid tror jeg desværre kommer til, med al tydelighed, at vise os at det kan være fatalt at ”gøre som der bliver sagt”, hvad enten det handler om at tage en vaccine, eller gå i krig og alt der imellem. Vi har nået en tid hvor vi skal tage ansvaret hjem – helt hjem!

Vi skal til at mærke efter – indad!
I mange mange år, har vi haft blikket og opmærksomheden rettet ud i verden og væk fra os selv. Vi har i et væk fået fortalt at lykken ligger ”derude”, når bare når bare når bare … og vi har været ved at løbe livet af os for at efterstræbe penge, magt, prestige, ferier osv osv. men hvor har det bragt os hen, er vi en stor lykkelig menneskehed?
Det kan man vist ikke rigtig påstå. Så jeg tror det er tid til at vende hjem, mærke efter hvad det egentlig handler om det her liv og spørge sig selv: Hvad kan livet få af mig? Hvilket må siges at være et andet spørgsmål end: Hvad kan jeg få af livet!
Jeg tror vi nu gradvist hver især påbegynder en rejse hjem til os selv, hvilket betyder at vi selv må tage ansvaret og finde ud af hvad vi vil være med til, hvad vi vil finde os i, hvad vi tillader omkring vores børn, vores penge og vores liv helt generelt.
Det kan godt ske at det bliver lidt bøvlet at komme fri af alt det vi har lullet os ind i, men jeg tror det bliver nødvendigt – livsnødvendigt!

Desværre er der rigtig mange som lige nu oplever vaccineskader og mennesker som dør af vaccinerne og der er kun ringe eller ingen hjælp at hente for dem som ”gjorde hvad der blev sagt” som udviste samfundssind, som stolede på myndighederne og medicinalvarer industrien, det er så trist at være vidne til og det gør så ondt i hjertet!
Mit inderligste ønske er at disse mennesker må få den hjælp de har brug for, og som det selvfølgeligste krav på!
Desværre ser det ud til (i udlandet) at disse mennesker bliver mødt med en besked om, at de jo frivilligt lod sig stikke!

Alle de mennesker som lige nu frivilligt, eller efter ordre går i krig, på nogens befaling! Hvornår stopper det? hvornår har vi alle sammen fået nok? hvem skal stoppe, hvem skal starte med at stoppe? Jeg tror vi er SÅ færdige med krig og kamp, så nogle af os efterhånden begynder at sige nej til den gamle måde og finder et ja til at gå nye veje.

Der findes et håb, et håb om at mennesker begynder at vågne op af illusionen, begynder at stille spørgsmålstegn ved om det vi får at vide er sandheden! Begynder at søge efter om der er andre sandheder, måder at leve på, være på, gøre tingene på. Måder som ikke er styret af gamle gale mænd i alt for stramme jakkesæt og en psykopatisk tanke om at erhverve sige adgang til ethvert menneskes hjerne og liv!

Det er tid og tiden begynder nu, spørgsmålet er om det store flertal får så store chok og rystelser i livet, at de begynder at vælge noget andet – vi får se.

Tænk hvad vi sammen kan skabe hvis vi vælger at gå med hjertet forrest, med omsorg og empati for hinanden, med medfølelse og ønsket om at alle levende væsner må have det godt på denne vidunderlige grønne blå smukke planet. Må kærligheden overvinde alt …

Kærligst Dott