
Tiden …
April 2022 …
Dagligt dukker der overskrifter op i æteren som for mig er et tegn på, at noget går stærkt i en retning som meget få af os mennesker ønsker, men som er nødvendigt.
På mange måder oplever jeg at vi “bare” går med, vi stiller ikke de store spørgsmål ved noget mere, gad vide om det er godt?
Måske er det godt nok, jeg tror vi har nået et punkt hvor den verden vi kender, den verden som er bygget op på store egoer, med magt, manipulation og løgn, er ved at have udspillet sig selv.
Jeg tror vi har nået et punkt hvor det ikke går mere, i lang tid har vi alle lullet os ind i trummerummen, ikke stillet for mange spørgsmål, vi har sagt ja til det meste af det vi er blevet budt, fra Nem ID til, vacciner, isolation, hamsterhjulet, digitale postkasser, mundbind, overvågning af hvad vi bruger af kontanter osv osv.
Om ikke så længe, tror jeg verdensøkonomien i et eller andet omfang ryger, så tror jeg der er nogen der vågner op!
De kunne tage vores kroppe til forsøg med eksperimentelle vacciner, intet problem!
De kunne til dels tage vores børns kroppe til eksperimentelle vacciner, lidt større problem!
De tager vores økonomi, STORT problem!
Dybest set, tror jeg det er godt nok, for vi trænger i den grad til at blive rystet i vores grundvold!
Vi trænger i den grad til at begynde at stille spørgsmål og ikke tage alting for givet.
Vi trænger i den grad til at få et hvert ansvar taget hjem og ikke ligge det ud til andre (Ægtefællen, arbejdsgiveren, regeringen mm.) Vi skal ud af offerrollen og hen mod helheden, hen mod at blive hele mennesker.
Jeg tror tiden nærmer sig, hvor der kommer store prøvelser for os, men nødvendige prøvelser og jeg tror at der ud af det, kommer måder hvorpå vi vælger en anden måde at leve i denne verden på.
Som jeg skrev om i mit sidste indlæg, så tror jeg at den gamle verden falder, ikke nødvendigvis med et brag, men stille og roligt falder strukturere sammen. Det kan blive en voldsom tid, når det som ikke længer kan holde falder fra hinanden, for det er alt det velkendte som forsvinder for øjnene af os.
Vi kan forsøge at hænge fast i det gamle, eller vi kan gå med det nye. Det nye som vi endnu ikke ved hvad er og som vi ikke kan regne ud hvad er. Vi må gå vejen skridt for skridt og på den måde komme mere til stede og mærke efter. Jeg tror det bliver super svært og super godt.